Etape Bornholm - skal du med SNIK'erne?

Udskriv PDF

Traditionen tro og dog lidt anderledes!!!

Vi er igen igen igen i år nogen Snik’ere, der har talt om at løbe Etape Bornholm til sommer i uge 30 fra d.23. – 27. juli 2012.

Der har gennem de sidste mange år været snik’ere repræsenteret ved Etape Bornholm.

Der er allerede 8 snik’ere tilmeldt de 5 smukke etaper, som løbes over 5 dage i henholdsvis sand på Dueodde, på skovstier i Almindingen, på Hammeren og to forholdsvise flade etaper i Hasle og i Rønne.

Løbsarrangementet er fantastisk velorganiseret og kan kun anbefales for både børn og voksne. Vi snik’ere plejer at have en sjov og festlig uge med en blanding af seriøst løb, hygge, fest og ferie.

Har du ikke løbet Etape Bornholm før, så har du i 2012 en enestående chance.

Vi har fået et godt tilbud på 2 hoteller på det nordlige Bornholm. http://www.hotel-abildgaard.dk/ http://www.hotelfriheden.dk/

Ovenstående tilbud giver mulighed for at alle snik’ere og deres familier kan bo samlet, så vi kan løbe, hygge, spise og feste lidt sammen.

Tilmelding til løbet og yderligere information på www.etape-bornholm.dk.

Der er allerede solgt mere end 2/3 af startnumrene og erfaringen siger, at det går rigtig stærkt efter nytår, så tilmeldingen skal ske så hurtigt som muligt.

Igen i år vil der være hold konkurrence. (10 klubkammerater, heraf min. 2 kvinder). Når alle er tilmeldt, vil jeg tilmelde os holdkonkurrencen.

Regina Kanta og Christian Olsen

hjemmesider.dk