Stedet var Albertslund, klokken var 10, og tågen lå tykt over stierne ved Tueholm Sø. Men det stoppede ikke gennemførelsen af ”CPH 6H” 6 timers løbet og de 150 deltager blev sendt ud i tågen præcis som planlagt. Det var med en vis bæven, at jeg havde meldt mig, for jeg har aldrig løbet længere end maratondistancen, og de 4 gange jeg har bekæmpet de 42,2km, har jeg bestemt ikke haft lyst til at løbe videre!

Det skulle da også vise sig, at et 6 timers løb er væsentligt hårdere end et maraton. Min første udfordring kom ved passagen af halvmaratondistancen. Så plejer man at kunne glæde sig over, at man er over halvvejs og kan begynde at tælle nedad på de manglende km. I dag havde jeg kun løbet i knap 2 timer på det tidspunkt, og var altså ikke en gang nået 1/3 af løbet. Det er rimeligt nedslående, når man allerede der synes, at man kan mærke at ”saften” i benene er ved at være brugt!

Den 3. time, fra halvmaraton og frem mod ”halvvejspunktet” ved 3 timer var derfor en udfordring, hvor mentaltræningen skulle stå sin prøve. Jeg var træt, men endnu ikke halvvejs! Med fokus stift rettet mod positive og gode tanker holdt jeg farten oppe. Og heldigvis var der et superdepot, som vi jo passerer ved hver omgang, så belønning med Cola, M&M, bananer hjalp også til.

Da først de 3 timer var overstået, var jeg mentalt ovenpå igen, og løb fint frem til maratondistancen, som blev passeret i 3t47m (faktisk min næstbedste maraton tid til dato!). Distancen var gennemført i stort set jævnt tempo hele vejen.

Kort efter havde jeg gennemført de første 20 omgange (44,4km), og der var gået 4 timer. Der var 2 timer tilbage, og jeg kunne mærke, at jeg var i ukendt land! Benene var simpelthen trætte, og så begyndte tempoet at falde. Da jeg nåede igennem den 5. time, begyndte kramperne i lægmusklerne at lure under overfladen. Ikke hele tiden, men med stigende hyppighed måtte jeg halte nogle meter, mens jeg hylede så meget som mine slidte lunger formåede. Det gik således støt ned ad bakke med hastigheden og min gennemsnitstid i løbet efter maratondistancen kom helt ned på 6m22s pr km!

Målsætningen var at komme over de 60 km, svarende 6 min/km, og drømmen var at nå 66 km svarende til 5m27s pr km. Resultatet blev 63,066km svarende til 5m42s pr km. Det var altså 1,5 maraton på 6 timer. Det rakte til en plads som nummer 26 blandt konkurrencens 85 mandlige deltagere, og en respektabel placering som nummer 2 ud af 5 i 50-54 årsklassen. Løbet blev vundet af Ole Karlsen fra Holbæk, der løb 80,4km!!!

Nu er jeg således ikke længere ultraløbsjomfru! Og selvom de sidste par timer var en udfordring at komme igennem, så må jeg prøve igen!

Med løbehilsen,
René B.